Sjov, fart og balance med en løbecykel

De senere år har de populære løbecykler vundet indpas. Det er de pedalløse modeller, hvor barnet sidder på en saddel, ligesom på en rigtig pedalcykel, men giver fart med fødderne i stedet. Fødderne kan også sættes op på trinbrædtet når cyklen er i fart. Det er ikke et tilfælde at denne type cykel er blevet så populær, som den er. En løbecykel giver nemlig børn mulighed for at prøve at cykle langt tidligere end deres forældre, og nyde fornemmelsen af fart og balance.

Udover at løbecykler er sjovt udendørslegetøj, der giver vind i håret og farve i kinderne, er de også med til at styrke børns balance og træne dem i at cykle og tidligt få en fornemmelse for fart og for at færdes i trafikken. Typisk lærer børn, der har cyklet på løbecykler også nemmere at cykle på pedalcykler, når det er tid til at skifte til en almindelig pedalmodel.

Puky står bag nogle af de mest populære løbecykler på markedet. Det tyske firma har designet og produceret cykler, løbehjul og biler til børn siden 1949 og har brugt deres store erfaring til at skabe en serie af løbecykler, der er af høj kvalitet og sikrer sjov og køreglæde for børnene. Med en Puky løbecykel er der tænkt på alle detaljer. Cyklerne findes i tre forskellige størrelser, så både de helt små og de lidt større kan finde den rigtige størrelsesmatch. Cyklerne har justerbare sadler og styr, så cyklen kan tilpasses i højden og kan vokse med barnet. Mange af modellerne kommer også med støtteben, så cyklen er nem at stille fra sig, og så findes løbecyklerne i en række flotte farver. Der kan vælges mellem klassiske lufthjul eller punkterfri skumhjul alt efter behov og sted, cyklen skal bruges. Til de allermindste cyklister findes en firhjulet model, der lader det helt lille barn på 1+ år prøve oplevelsen af at sidde på en cykel, men med optimal støtte og balancehjælp.

Løbecykler lader både helt små og lidt større børn opleve glæden ved fart og balance på en sikker og tryg måde.