Sådan holder du sarte sjæle væk fra pilleglasset

Medicin er både rigtig fantastisk og rigtig farligt. Vi kan medicinere os fra mange ting, og medicin kan holde sygdomme i skak og endda gøre os raske. Men medicin i de forkerte mængder og medicin, der er sammensat forkert, kan have farlige konsekvenser for den, der sluger pillerne. Derfor kan der være fordele ved at opbevare medicin og piller sikkert, så de syge og svage ikke får fingrene i dem. Det kan du blandt andet gøre med medicinskabe med lås.

Undgå nysgerrige børnefingre

Der er stor forskel på, hvad børn og voksne kan tåle af medicin, og derfor kan det også være alvorligt, hvis børnene får fat i de voksnes receptpligtige medicin eller glasset med smertestillende piller. Børn er nysgerrige væsner, der gerne vil udforske, undersøge og smage, og derfor skal medicinen gerne opbevares i sikkerhed for dem, så de ikke pludselig har slugt en masse farlige piller. Med et medicinskab med lås kan du sikre, at ingen andre end dig med nøglen kan få adgang til medicinen.

Væk fra svage sjæle

Har du en i hjemmet, der er psykisk syg, deprimeret, har angst eller anden psykisk diagnose, kan der være meget tryghed i at opbevare medicinen sikkert. Psykisk syge kan nemlig til tider blive så kede af det, at de i et kort øjeblik ikke længere har lyst til at leve eller får lysten til at skade sig selv. Derfor er det vigtigt, at de ikke har adgang til medicin og piller, der kan friste i et svagt øjeblik.

Også til industri og sundhedssektoren

Hvis du arbejder på et plejehjem, et hospital eller i psykiatrien, er der god chance for, at du har med syge og medicinerede mennesker at gøre. Her er medicinskabe en uundværlig del af arbejdet og sikkerheden for patienterne.